Réttindi flóttabarna - yfirlýsing norrænna umboðsmanna barna
Fundur norrænna umboðsmanna barna var haldinn í Kaupmannahöfn dagana 18. - 20. júní. Á þeim fundi gerðu umboðsmenn sameiginlega yfirlýsingu um réttindi barna í leit að alþjóðlegri vernd. Yfirlýsinguna má lesa í heild sinni á dönsku hér neðar í fréttinni.
Árið 2015 komu allt að 90.000 börn og ungmenni til Norðurlandanna í leit að alþjóðlegri vernd. Mörg þessara barna eru að flýja hættulegar aðstæður og hafa upplifað margt slæmt á leið sinni um Evrópu, sem hefur áhrif á andlega og líkamlega heilsu þeirra. Mörg börn upplifa áfallastreitu og er því mikilvægt að veita þeim sérstakan stuðning. Nauðsynlegt er að börn hælisleitenda séu meðhöndluð á grundvelli þeirra réttinda sem þþeim eru tryggð í Barnasáttmála Sameinuðu þjóðanna og Mannréttindasáttmála Evrópu þegar þau koma til Norðurlandanna. Úmboðsmenn barna skora á ríkisstjórnir Norðurlandanna til þess að kappkosta við að tryggja réttindi þeirra barna sem koma til landsins í leit að alþjóðlegri vernd.
Það er von umboðsmanna barna á Norðurlöndunum að norrænu ríkisstjórnirnar tryggi heildræna nálgun í þessum málum, sem byggi á réttindum hvers barns. Þeir beina því til ríkisstjórnanna að öll börn sem koma til landsins í leið að alþjóðlegri vernd fái:
- aðgang að markvissri heilbrigðis- og félagsþjónustu sem er aðlöguð að þörfum hvers barns
- nauðsynlega læknisþjónustu
- eftirlit með heilsu barns við málsmeðferð og eftir vistun í sveitarfélagi
- nauðsynlega og markvissa geðheilbrigðisþjónustu
- rétt til menntunar og skólagöngu til jafns við önnur börn
- aðgang að þroskavænlegu samfélagi
- gagnsæa og fyrirsjáanlega málsmeðferð
- öruggt og tryggt húsnæðihúsnæði
- öruggt og stöðugt aðgengi að teymi fullorðinna sem vinna gegn hvarfi barna og ungmenna.
Yfirlýsingin á pdf skjali - á dönsku.
Yfirlýsinging í heild sinni á dönsku:
Nordiske Børneombud: Flygtningebørns rettigheder skal sikres langt bedre
Når flygtningebørn kommer til de nordiske lande, er det afgørende, at de bliver behandlet med udgangspunkt i de rettigheder, de har ifølge Børnekonventionen og Den Europæiske Menneskeretskonvention. De nordiske børneombud opfordrer deres respektive regeringer til at gøre alt for at sikre flygtningebørns rettigheder.
I 2015 kom ca. 90.000 børn og unge til Norden og søgte asyl. Af dem var godt halvdelen uledsagede mindreårige. Mange af børnene og de unge har været på en farefuld færd gennem Europa. De har været længe undervejs med dårlig fysisk og psykisk tilstand til følge, og mange har forladt netværk og familie til fordel for en usikker fremtid i et fremmed land. Det betyder, at mange kommer med traumatiserende oplevelser i bagagen, som gør, at de har brug for særlig støtte og opmærksomhed.
Det høje antal af flygtningebørn, som kommer til Norden, betyder, at der i mange henseender er en udfordring i forhold til at møde børnene med de rettigheder, de har ifølge de internationale konventioner. Det gælder både i forhold til den konkrete modtagelse, men det handler også om kommunernes behandling af børnene og de unge. Kommunerne – på tværs af landegrænser – er væsentligt udfordrede i forhold til at give børnene og de unge den hjælp og støtte, de har brug for og krav på.
Udfordringerne i forhold til flygtningebørnene bekymrer de nordiske børneombud, og derfor er det magtpåliggende for dem at påpege, at flygtningebørn har ret til, at deres muligheder og vilkår sikres på lige fod med alle andre børn i de nordiske lande. Først og fremmest fordi de er børn, med de rettigheder, det medfører. Men også fordi vi har forpligtelser i forhold til Børnekonventionen og den Europæiske Menneskeretskonvention på grund af deres flygtningestatus.
Selvom de enkelte nordiske lande står med særskilte udfordringer, er der nogle temaer, der går på tværs af landene, som vækker bekymring blandt børneombuddene. Særligt står bekymringen for de uledsagede mindreårige, der kommer til de nordiske lande alene uden den nære familie. For dem gælder det, at de ifølge Børnekonventionen og Den Europæiske Menneskeretskonvention har krav på særlig beskyttelse og omsorg. Derfor opfordrer de nordiske børneombud til, at der kommer styrket fokus på deres rettigheder, blandt andet ved at sikre dem permanente opholdstilladelser, og en hurtig sagsbehandling, så de ikke konstant skal være i venteposition. Har børnene ingen familie, bør de hurtigst muligt placeres det sted fra start, der er rigtigt for dem, uden frygt for at blive flyttet rundt. Har børnene en familie i de lande, de kommer fra, bør de enkelte lande arbejde for at sikre børnenes ret til et trygt familieliv.
Det er de nordiske børneombuds håb, at de nordiske regeringer vil sikre helhedsorienterede indsatser med udgangspunkt i det enkelte barns rettigheder. De nordiske børneombud opfordrer derfor samlet de nordiske regeringer til at sikre alle flygtningebørn:
- sundheds- og omsorgsindsatser målrettet det enkelte barns behov
- den fornødne lægehjælp
- opfølgning på barnets eller den unges sundhedstilstand gennem hele asylprocessen og efter placering i kommunen
- indsatser målrettet den mentale sundhed
- ret til uddannelse og skolegang på lige fod med andre børn
- adgang til udviklende fællesskaber
- gennemsigtighed og forudsigelighed i asylprocessen
- hurtig placering i bolig og tryghed i boligsituationen
- trygge og stabile relationer til voksne, der aktivt arbejder for at forhindre, at børnene eller de unge forsvinder.
København d. 27. maj, 2016
Anne Lindboe, Norge
Aviâja Egede Lynge, Grønland
Fredrik Malmberg, Sverige
Margrét María Sigurðardóttir, Island
Tuomas Kurttila, Finland
Per Larsen, Danmark